Performance Manager
Om stillingen
Som Performance Manager bliver du omdrejningspunktet for rapportering, datagrundlag og systemunderstøttelse. Du får en bred berøringsflade og vil arbejde tæt sammen med både ledelse, kollegaer i forskellige afdelinger og eksterne partnere.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Ugentlig afrapportering
- Overblik og optimering af lead journeys
- Opsætning og drift af kampagner i Adversus samt integrationer
- Opsætning og vedligehold af HubSpot
- Bidrage til øget digitalisering og procesoptimering
- Sikre og videreudvikle en mere datadrevet tilgang på tværs af afdelingerne
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med performance management, dataanalyse eller en lignende rolle, hvor struktur, overblik og datakvalitet har været afgørende.
Du arbejder analytisk og metodisk og trives i krydsfeltet mellem drift og udvikling.
Du har en naturlig interesse for systemer og processer og gerne erfaring med CRM-systemer som HubSpot og/eller Adversus.
Du forstår vigtigheden af valide data og kan omsætte data til indsigter, der understøtter forretningen. Samtidig er du proaktiv, selvstændig og god til at samarbejde på tværs af teams.
Vi tilbyder
Hos PensionsRådgiverne får du en central rolle i en virksomhed i vækst, hvor du får stor indflydelse på både processer, systemer og det datagrundlag, organisationen træffer beslutninger ud fra.
Du bliver en del af et ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, høje ambitioner og gode idéer. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling og tilbyder løbende videreuddannelse, så du hele tiden kan udvikle dine kompetencer.
Derudover lægger vi stor vægt på det sociale fællesskab med fredagsbar og sociale arrangementer – og en hverdag, hvor det gerne må være både sjovt, spændende og afvekslende at gå på arbejde.
Om PensionsRådgiverne
PensionsRådgiverne blev etableret i 2021 og vi har siden haft succes og derved opnået kraftig vækst.
Vi er en ambitiøs, uvildig og uafhængig rådgivningsvirksomhed, der arbejder for at skabe mest mulig værdi for vores kunder gennem ærlig, gennemsigtig og værdiskabende rådgivning.
Vi er i dag over 30 medarbejdere fordelt i Århus og København og rådgiver mere end 4.300 private kunder, som samlet har over 2,5 mia. kr. placeret i samarbejde med vores leverandører.
Hos os er kulturen uformel, ambitiøs og ordentlig og du får mulighed for at præge en ung vækstvirksomhed med ambitioner.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
For yderligere information eller spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Jarl Marcher enten via telefon 41 95 11 78 eller jlm@pensionsraadgiverne.dk